Gå til hovedindhold

Om Fristedet Skæring

Et naturskønt fristed med plads til fællesskab

Indhold

    Hvad er Fristedet Skæring?

    Fristedet Skæring er et naturskønt fristed for sårbare voksne mennesker, hvor der er plads og ro til sundhedsfremmende og livsberigende fællesskaber med mulighed for naturoplevelser, madlavning og overnatning.

    Hvad er formålet?

    Formålet er at styrke trivsel og sundhed, både fysisk, mentalt og socialt, for sårbare voksne mennesker i Aarhus Kommune.

    Hvem er målgruppen?

    Det er typisk institutioner under Aarhus Kommunes Magistratsafdeling for Sundhed og Omsorg eller sundhedsfremmende foreninger med seniorer og sårbare som målgruppe, der låner Fristedet Skæring til aktiviteter og samvær.

    Det er ikke muligt at låne Fristedet Skæring til private arrangementer, møder eller aktiviteter for børn.

    Hvor ligger det?

    Fristedet Skæring ligger på en naturskøn grund helt ned til vandet med terrasse, græsplæne, have og badebro.

    Hvilke faciliteter er der?

    Hovedhuset består af et industrikøkken, en stue og en spisesal, hvor der er plads til 65 personer. Køkkenet er fuldt udstyret med service, køkkenredskaber, ovn, opvaskemaskine, kaffemaskine, køle- og fryseskabe samt vaskemaskine og tørretumbler. I spisesalen er der en projekter, der kan tilsluttes medbragte computere samt højtalere.

    Tæt på hovedhuset ligger 3 huse, alle med tekøkken, spiseplads, baderum og handicapvenligt toilet. Der er i alt 27 sovepladser.

     

      Sidst opdateret: 13. december 2024